DRØMMER DU OM LANGE
TURE I SKOVEN?
STRESS
Det arbejdsliv, der for de fleste er et sted hvor man kan udfolde sine evner og sætte sit præg på verden, bliver desværre ofte for overvældende og det kan i mange tilfælde ende med, at man bliver ramt af stress.
Der er mange grunde til, at stress i dag er et hyppigere fænomen end det var tidligere. I dag skal man som medarbejder og leder i langt større grad indgå i udviklingen af virksomheden, og det forventes i højere grad at man lægger engagement og sjæl i arbejdet. Det er på den ene side fint fordi det giver mulighed for at få mere af sine personlige ønsker ind i arbejdslivet, men det gør også presset større. Især når der ikke er sammenhæng mellem ressourcer og krav eller når det synes umuligt at følge med forandringerne.
Stress har mange forskellige symptomer. Vrede, søvnproblemer, tilbagetrækning fra det sociale liv med kolleger, venner og familie og spiseforstyrrelser blot for at nævne nogle få. Langvarig stress er desværre en tilstand der kan sende personer ud af arbejdslivet og give langvarige skader. Heldigvis er det også således, at langt de fleste får forbedret deres situation efter en relativt kort intervention.
Virksomhedspsykologerne har i mange år arbejdet både med stressramte personer og med virksomheder, hvor stress har bredt sig så meget at der skal en bredere intervention til.
Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere.
SE OGSÅ: